Sæsonkalender

Praktiske oplysninger vedrørende stævner

Når du tager til stævner, er der ikke nødvendigvis en træner til stede. Vi kan ikke forlange, at vores trænere er af sted i alle de weekender, hvor der er stævner. De fleste af trænerne vil dog være at finde til klubbens egne stævner.

Du skal selv sørge for transport til stævner, lav eventuelt kørselsordning med andre spllere, der skal til samme stævne. Som regel vil der være andre spillere og forældre til samme stævne, så vi kan hjælpe hinanden. Er du fx til dit første stævne, er der som regel andre spillere, forældre eller trænere du kan spørge, hvis du er i tvivl om noget.

Vær opmærksom på, at stævner ofte er heldagsbegivenheder, og dagene kan derfor blive lange. Det er ikke så slemt for spillerne, men forældrene kan med fordel tage en avis, blad, bog eller lignende med. Et spil kort kan også være en god ting.

Tilmelding

Alle tilmeldinger skal foretages via www.badmintonpeople.dk undtagen deltagelse i vores egne stævner, hvor du skal tilmelde dig via www.godvadbadminton.klub-modul.dk

Afbud til stævner

Hvis du bliver forhindret i at komme til et stævne, du har meldt dig til, skal du rette henvendelse til den stævneansvarlige for det pågældende stævne. Hvis det er en af de sidste dage inden stævnet eller på selve stævnedagen, skal du ringe direkte til den stævnetelefon, der som regel er angivet i indbydelsen. Husk at du som hovedregel ikke får pengene igen, hvis du bliver forhindret i at stille op.

Find stævner

Du kan selv søge på internettet efter andre stævner på www.badmintonpeople.dk.

Gødvad Gymnastik & Idræftsforening