Hoppelopperne (Forældre/Barn)

 

Tid: Mandag kl. 16:00-16:45
Sted: Multisalene
Instruktør: Rikke Jespersen

Hoppelopperne er et forældre/barn hold for børn i alderen 1,5-3 år. 

Et hold, hvor det handler om at støtte og udfordre børnenes motoriske udvikling på en sjov og aktiv måde. Vi hopper og danser, synger og leger. Alt sammen til glad musik. 

Vi tumler desuden på redskabsbaner, vi kaster med bolde, kravler i ribber, bruger ærteposer, faldskærm m.m. Så kom glad til en hyggelig gymnastiktime for de yngste børn. 

(Pga pladsen må gymnasten medbringe én voksen pr time. Det behøver ikke være den samme fra gang til gang.)
 

Krudtuglerne (Forældre/Barn)

Tid: Tirsdag kl. 17:00-18:00
Sted: Multisalene
Instruktør: Laila Helle Nielsen

Forældre/barn holdet henvender sig til børn fra 1,5 år til 3 år. 

På Krudtuglerne synger vi masser af sange, bruger bolde, faldskærm og andre småredskaber.

Vi hjælper hinanden med at lave div. redskabsbaner. Så kom til en gang glad og sjov gymnastik for de mindste børn. Jeg glæder mig til at se jer. 
 

Turbofrøerne (4-6 år)


Tid: Torsdag kl. 16:30-17:30
Sted: Multisalene
Instruktør: Lisa Svendsen

Turbofrøerne er et hold for de mindste børnehavebørn. Vi er et hold fuld af energi, sjov og ballade. Vi skal lege, lave koldbøtter, springe på trampolin og airtrack, hoppe til musik og meget mere. 

Sammen lærer vi nye ting, nye spring og nye bevægelser, bliver stærkere og sejere. 

Det er det første hold hvor forældrene ikke deltager. For nogen børn går dette nemt, for andre børn er det en længere tilvænningsproces. Det vigtigste er at børnene er glade og trygge. 

Vi glæder os til at byde velkommen til de søde, sjove og modige Turbofrøer!
 

De flyvende pomfritter (4-6 år)

Tid: Onsdag kl. 17:00-18:00
Sted: Multisalene
Instruktør: Betina Agerholm Trumpf / Charlotte Nygaard Riis

De Flyvende Pomfritter er for børn i alderen 5 til 6 år. Vi er et mixhold, der lægger vægt på spring, leg og lidt rytmegymnastik.

Børnene træner igennem leg og redskabsbane nogle af de grundlæggende momenter i springgymnastikken, såsom styrke i kroppen, håndstand og blive fortrolige med at springe i trampolin. 
Derudover træner vi sociale kompetencer, som at kunne modtage og forstå en fælles besked og stå tålmodigt i kø.
Vi har god erfaring med at forældrene ikke er med i salen, men i stedet venter i cafeen - børnene bruger for meget energi på at holde styr på jer ellers. Ingen regel uden undtagelse, vi laver gerne individuelle aftaler, så børnenes trives bedst muligt.

 

Græshopperne (0.-1. klasse)

Tid: Mandag kl. 17:00-18:00
Sted: Multisalene
Instruktør: Ditte Ellebæk Acker / Peter Steen Larsen

Græshopperne er et spring- og rytmehold for 0.kl. og 1. klasse.

Vi har fokus på at have det sjovt, mens vi leger, hopper og springer. Gennem leg og bevægelse udviklerbørnene deres motoriske evner, spændstighed og styrke.

På springsiden skal vi øve håndstand, vejrmøller, kraftspring og forøvelser til salto. På rytmesiden skal vi lave små sekvenser, øve balance, lave stafetter og en masse andet sjov.
 

Spring 2.-3. klasse

Tid: mandag kl. 18:00-19:00
Sted: Multisalene
Instruktør: Ditte Ellebæk Acker / Peter Steen Larsen


2.- 3. klasse spring/rytme er et gymnastikhold for alle gymnastikglade børn, uanset om du er nybegynder eller har gået til gymnastik i mange år.

Vi har fokus på at udvikle motorik, spændstighed og fællesskab igennem leg, spring og rytme.

På springsiden skal vi skal øve os i vejrmøller, håndstand, saltoer og meget mere . På rytmesiden skal vi lave små sekvenser og serier, øve balance og lege os til styrke og spændstighed.

 

4.-8. klasse spring

Tid: Tirsdag kl. 18:00-19:30
Sted: Multisalene
Instruktør: Esben Jørgensen / Julie Jørgensen

Vi arbejder videre med de grundlæggende spring og særligt spring på minitrampolin og på airtrack.
Vi vil løbende gennem sæsonen arbejde med rytmisk gymnastik, dels i forbindelse med opvarmning og dels gennem serier der er stor del af gymnastikopvisning.
 

Superholdet (specialhold)

Tid: Tirsdag kl. 16:00-17:00
Sted: Multisalene
Instruktør: Betina Agerholm Trumpf / Charlotte Nygaard Riis

Superholdet er et gymnastikhold for børn med særlige behov og børn med psykiske og/eller fysiske handicap i alderen 4 til cirka 14 år.
Vores træninger er tilrettelagt efter de børn, vi har på holdet og justeres løbende. Vi bestræber os på at der altid er en redskabsbane, der er med til at styrke børnene motorisk, og vi laver også små bevægelseslege. Det vigtigste for os er at børnene har en sportsgren at gå til, at de får rørt sig og at de har det sjovt.
Nogle børn kan være med til det hele, og andre har det bedst med at være på redskaberne. Og det sørger vi for at der plads til. Børnene deltager i træningen i det omfang de kan, når vi har lært børnene at kende vil vi forsøge at udfordre dem, men aldrig tvang.
Forældre eller hjælper er velkommen til at deltage i træningerne.
Vi har god erfaring med at børnene går på holdet sammen med en søskende. Glæden ved at have noget at være fælles om lyser ud af dem.

Høvdingebold (kvinder)

Tid: Tirsdag kl. 20:00-21:00
Sted: Multisalene
Instruktør: Susanne Lund

Har du lyst til at få sved på panden, mens du har det sjovt sammen med andre kvinder fra lokalområdet? Du er måske gammel boldspiller? Eller måske har du ikke haft en bold i hånden siden gymnastiktimen i folkeskolen - Alle uanset alder og baggrund er velkommen, så tag din nabo eller veninde under armen. Vi tør godt love, at det bliver sjovt.

Timen vil blandt andet indeholde opvarmning og lidt boldøvelser inden vi spiller mod hinanden. Timen sluttes af med udstrækning og snak, for de som har tid og lyst.

Alle er velkomne!

Kvinde-Floorball

Tid: Torsdag kl. 19:30-21:00
Sted: Multisalene
Instruktør: Jette Kristensen

Floorball for damer i Multisalen i Gødvad hallen er for alle og vi spiller for at have det sjovt. Så kom frisk uanset om du er nybegynder eller øvet og giv den gas.

Herre-Floorball


Tid: Mandag kl. 19:30-21:00
Sted: Hal 1
Instruktør: Mads Højgaard

Floorball for mænd! Her er plads til alle, ligegyldigt om du er første gang du prøver eller er en erfaren spiller. Der er også plads til dig som ikke har været ude og løbe de sidste 10 år, men nu gerne vil have lidt sved på panden. 

Vi ønsker at alle får rørt sig, og gerne går hjem med et smil på læben!

Gødvad Gymnastik & Idræftsforening